Persondata politik

Sådan behandles dine personlige oplysninger

Som et naturligt led i Go Hotel Herlev ApS aktiviteter og markedsføringen af Go Hotel Herlev ApS, sker der en behandling af oplysninger om vores medlemmer og gæster. Det er vores politik, at der skal være åbenhed om denne behandling. Herunder beskrives derfor, hvordan Go Hotel Herlev ApS behandler de personoplysninger, som vi indsamler i forbindelse med vores aktiviteter, herunder via vores hjemmeside.


Dataansvarlig
Det er Go Hotel Herlev ApS, cvr. 43649949​, ​Herlev Torv 9-11, 2730 Herlev, der er dataansvarlig for den indsamling og behandling af personoplysninger, der er beskrevet i denne politik.


Indsamling af personoplysninger

Go Hotel Herlev ApS indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, e-mailadresse og telefonnummer. Go Hotel Herlev ApS registrerer derudover oplysninger om medlemmers besøg på Go Hotel Herlev ApS i indeværende sæson til brug for inddeling i kategorier.


Oplysningerne anvender Go Hotel Herlev ApS til at give medlemmer af vores kundeklub den bedst mulige information om arrangementer og tilbud på Go Hotel Herlev ApS, samt til at tilpasse Go Hotel Herlev ApS og dens tilbud til medlemmerne og vores øvrige gæster.


Oplysningerne indsamles som udgangspunkt direkte fra dig, men vi kan også modtage oplysninger fra andre kilder, herunder selvstændige udbydere af bookingservices.

Hvorfor behandler Go Hotel Herlev ApS dine oplysninger?

Go Hotel Herlev ApS behandler personoplysninger om dig til følgende formål:

Markedsføring og nyhedsbreve:
Hvis du har afgivet dit samtykke hertil, vil Go Hotel Herlev ApS behandle dine personoplysninger til fremsendelse af e-mails og nyhedsbreve fra Go Hotel Herlev ApS med bl.a. aktuelle medlemsfordele og -tilbud, information om arrangementer. Hvis du ikke længere ønsker at modtage disse e-mails og nyhedsbreve, kan du framelde dig ved at rette henvendelse pr. mail på booking@herlev-kro.dk eller ved at benytte knappen ”Afmeld” i bunden af nyhedsbrevet.


Vi gør opmærksom på, at brug af personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, hvis du forinden har afgivet dit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden samtykke. I dette tilfælde vil vores grundlag for behandlingen af dine personoplysninger være Go Hotel Herlev ApS legitime interesse i at foretage markedsføring.


Overvågning:

Go Hotel Herlev ApS foretager videoovervågning i dele af hotellet: alle indgangsdøre, samt alle fællesarealer. Formålene med videoovervågning er forebyggelse af kriminalitet samt sikkerhed for vores gæster på hotellet. Hotellet har opsat skilte om at der videoovervåges.


Optagelserne vil kun blive tilgået og gennemset i tilfælde af mistanke om kriminelle handlinger eller i forbindelse med intern og ekstern kontrol. Optagelserne kan ligeledes blive gennemgået i tilfælde af afklaring af sikkerhedsrelaterede hændelser.

I tilfælde af kriminelle handlinger eller mistanke herom, kan optagelserne videregives til politiet. Der kan endvidere ske videregivelse, hvis det er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Kundeservice og kommunikation:
Når du henvender dig til Go Hotel Herlev ApS eller kommunikerer med os i anden sammenhæng, indsamler og behandler vi de oplysninger, som du afgiver med henblik på at behandle dine henvendelser. Vi opfordrer dig til ikke at afgive følsomme personoplysninger til os, medmindre de er strengt nødvendige for behandlingen af din henvendelse. Hvis du fremsender oplysningerne via e-mail, bør oplysningerne alene sendes i krypteret form.


Brug af hjemmeside:

Go Hotel Herlev ApSl har adgang til oplysninger om besøgende på Go Hotel Herlev ApS hjemmeside samt de besøgendes brug af hjemmesiden og dennes funktioner.

 
Når du har besøgt Go Hotel Herlev ApS hjemmeside, indsamler vi følgende oplysninger om dig:

  • De sider på Herlev-kro.dk, som du har besøgt, herunder hvornår og hvor længe
  • Browsertype
  • IP-adresse

De indsamlede data behandles på grundlag af Go Hotel Herlev ApS legitime interesse i at opnå kendskab til brugernes anvendelse af hjemmesiden. Denne information bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi bruger derudover data om alle vores brugeres navigation for at forstå, hvordan vores brugere som en samlet gruppe anvender hjemmesiden, og forsøger på denne baggrund at gøre hjemmesiden bedre. Derudover indsamler vi information om, hvilke produkter vores brugere, som en samlet gruppe, foretrækker. Denne information bruges også til at forbedre hjemmesiden.


Andre formål​

Ud over ovenstående formål kan Go Hotel Herlev ApS ligeledes behandle dine personoplysninger med henblik på at opfylde lovkrav eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.


Hvem deler Go Hotel Herlev ApS dine personoplysninger med?

Go Hotel Herlev ApS videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter uden din tilladelse, medmindre videregivelsen er nødvendig til opfyldelse af en aftale, som du er part i. Under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen kan det dog være nødvendigt at videregive personoplysninger til offentlige myndigheder eller politiet.

Go Hotel Herlev ApS overlader i visse tilfælde dine personoplysninger til Go Hotel Herlev ApS leverandører, som leverer ydelser på Go Hotel Herlev ApS vegne, fx i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Disse leverandører behandler alene personoplysningerne på Go Hotel Herlev ApS vegne og i overensstemmelse med vores instruks og kan således ikke behandle personoplysninger til egne formål.


Cookies

Go Hotel Herlev ApS anvender cookies på vores hjemmesider og applikationer. Disse kan indsamle personoplysninger. Anvendelse af cookies og behandlingen af personoplysninger i den forbindelse er nærmere beskrevet i vores cookiepolitik, som kan findes her.

Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet til Go Hotel Herlev ApS. Vi vil herefter slette personoplysningerne, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet legitimt grundlag. Tilbagekaldelse af samtykke kan dog medføre, at det ikke længere vil være muligt for os at tilbyde dig samme produkter og services.


Tilbagekaldelse af samtykke til vores nyhedsbrev kan ske via afmeldingslink direkte i henvendelsen.

Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Go Hotel Herlev ApS behandler om dig, og til hvilket formål oplysningerne behandles. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger behandles, herunder til profilering og ret til at kræve berigtigelse eller sletning af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen eller kræve begrænsning af behandlingen.


Herudover har du i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, som Go Hotel Herlev ApS har registreret, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig. Du har ligeledes ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring. Hvis du ønsker at udøve en af disse rettigheder, kan du rette henvendelse til:

Go Hotel Herlev ApS

CVR. 43649949

Herlev Torv 9-11, 2730 Herlev
Tlf. +45 4494 0003
Email: booking@herlev-kro.dk

Sikkerhed

Go Hotel Herlev ApS lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt, og at oplysningerne kun behandles af medarbejdere, der er instrueret i, hvordan personoplysninger skal behandles for at undgå, at oplysningerne tilintetgøres eller kommer uvedkommende i hænde.

Opbevaring af personoplysninger

Go Hotel Herlev ApS sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger så personoplysningerne til enhver tid er korrekte.

Optagelser fra videoovervågning med henblik på at forebygge kriminalitet slettes eller anonymiseres senest 30 dage, efter optagelsen fandt sted, medmindre det er nødvendigt for Go Hotel Herlev ApS at opbevare optagelserne med henblik på at behandle en konkret sag, fx i forbindelse med opklaring af kriminalitet eller andre ulovlige handlinger. Optagelser fra videoovervågning til andre formål vil blive slettet, når det ikke længere tjener et sagligt formål at opbevare oplysningerne.


Oplysningerne kan ligeledes blive opbevaret længere i anonymiseret form, dvs. det ikke længere vil være muligt at relatere oplysningerne til dig.

Links til andre websites mv.
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personoplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt andre relevante politikker.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at klage over behandlingen af personoplysninger, kan du altid kontakte Go Hotel Herlev ApS via e-mail eller telefon som angivet ovenfor.​

Kontakt Herlev Kro og Hotel

Har du spørgsmål ang. selskaber, menuer eller råvarer? Så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Det siger vores gæster

Læs herunder, hvad vores gæster mener, om deres besøg på Herlev Kro & Hotel.

Vi glæder os til også at give dig samme gode oplevelse!

Ophold på Herlev Kro Hotel

Tak for dejligt ophold på Herlev Kro Hotel. Vores værelse var fint og rent med tv og et lille køleskab og på gangen kunne man betjene sig selv med te og kaffe hvad var rigtigt godt. Morgenmaden var super og der manglede ikke noget der. Beliggenheden var rigtig god. Personalet var flinke og hjælpsomme og vi giver Herlev kro hotel ti ud af ti og kommer meget gerne igen, hvad vi faktisk gør om ikke så længe.

- LiverpoolUKTinaTina

Skøn morgenmad

Havde en enkelt overnatning i et familieværelse med ok plads til 4 personer. Fin kvalitet i forhold til prisen. Lækker morgenmadsbuffet med stort og varieret udvalg. Sød, høflig og venlig betjening. Kommer gerne igen. 

- Morten M

Sommerferie

Vi var på sommerferie fem døgn på Herlev kro dejlig suite stille og rolig en dejlig atmosfære på hotellet og en fremragende morgenmad. de vil vi gerne bo igen.

- Helga Vemb

Herlev Kro & Hotel

Herlev Torv 9, 2730 Herlev

Klik her for rutevejledning

Telefon: 44 94 00 03

E-mail: booking@herlev-kro.dk

Event: events@herlev-kro.dk


Åbningstider - Reception / Hotel

Mandag - fredag

06:00 - 23:00

Lørdag

07:00 - 21:00

Søndag

07:00 - 21:00

Check-in søndag

fra kl. 14:00

​​Åbningstiderne i receptionen kan være ændrede, især i weekender. Kontakt os venligst på forhånd ved ankomst udenfor receptionens åbningstid for information om adgangsforhold og evt. tidlig afrejse.

Morgenmadsbuffet

Mandag - lørdag

06:30 - 09:30

Lørdag

07:30 - 10:00

Søndag

08:00 - 10:30

​Mulighed for åbning udenfor disse tider for selskaber elle​r grupper med min. 20 personer.