Historien om Herløv Kro

​Herløv Kro Hotel ligger i smukke og fredelige omgivelser i Herlev. For mere end 300 år siden, blev der givet krobevilling i Herlev, eller Herløv som byen dengang hed. Kroen kan med sikkerhed føres tilbage til 1863 på sin nuværende beliggenhed og har siden huset mennesker (og dyr) til mange forskellige festlige formål.

Herlev-smed død i slagsmål

​Men helt tilbage i 1670 finder man et barskt notat i Smørum herreds tingbog. Heri findes en beretning fra 1670 om et slagsmål på Herløv Kro, som dengang lå ved gadekærret, hvor urtegårdsmanden (gl. udtryk for gartner) kom i håndgemæng med en herlevsmed. Denne voldshandling endte med dødelig udgang for smeden.

Herløv får ny skole

​Kromand Olle Persøn, henvender sig i 1757 til Danmarks konge, Frederik V. sammen med 10 herlevbønder, om at få en skole i Herlev. Resultatet blev at Herlev fik sin første skole den 9. februar 1759.

Herløv Kro brænder!

​Fra Berlingske Tidende år 1758, kan man læse at: "8 bæster indebrændte" Der hørte på den tid et større landbrug til kroen og det var åbenbart nogle af disse stakkels dyr, avisen hentyder til, ved benævnelsen "bæster".

Hjulmandens hus

Olle Persøn død

​Kromand Olle Persøn dør i året 1771 fremgår det af Georg Chr. Øeders statistiktælling. I statistiktællingen fra 1771, nævnes Hjulmanden. Hans hus ligger ved gadekæret, og kan ses den dag i dag. Hjulmanden var blot en af Herlevs mange håndværkere og han reparerede datidens fineste transportmiddel, hestevognen. Byens kvæg, blev om aftenen drevet fra græsoverdrevet, ind på den åbne gadeplads ved gadekæret, hvor kvæget drak vand fra.

Herløv Kro gået fallit

​I 1870, den 1. februar er kroen gået fallit.

Den tilhørende rejsestald var dog stadig åben, for der står to staldkarle noteret ved statistiktællingen af 1. februar 1870.

Den gamle have

​I årene fra 1920, var Herløv Kro landskendt for "Danmarks eneste opvarmede gårdhave". Her var solistoptræden flere gange om ugen sommeren igennem; det var her Københavnerne tog ud når de skulle til bal. Dengang transporterede de fleste sig på cykel eller med rutebil, eller måske bag på kærestens motorcykel. Senere blev det sidste nye hit en keglebane, og nu skulle alle bowle.

Inskriptionen på bænken lyder:

Af Roser du plukked

strø ud paa din Vej

men fandt du Torne

bring dem til mig​

Gårdhaven

​Gårdhaven, var udover den sensationelle opvarmning, også udstyret med elektrisk lys, springvand og skyggefulde træer, så man ikke blev "frygteligt solbrændt"

Via Australiens jernbaner til Herlev Kro

​i 1951 kunne man bla. læse følgende i landets aviser; "Storbyen æder sig frem". Hvad enten man synes om det eller ikke, gør asfalt og beton indhug i grøfternes vilde blomsterflor. Snurrige gamle huse viger pladsen for strømlinede karreeer, og hvor der før lå en lille kro i forholdsmæssig landlig idyl nogle kilometer fra hovedstaden, der rejser sig nu en storstilet etablissement, der i moderne udstyr og tekniske finesser ikke står tilbage for nogen storrestaurant i København."

Sådan gik det Herlev Kro, der nu takket være Palle Drejset, hjemvendt fra Autralien, havde gjort Herlev Kro til "landskendt" udflugtsmål, hvor tusinder af Københavnere der bla. kunne opleve sommerrevy og solistoptræden af kendte sangstjerner og musikere.

Ombygning i 1978

​Ombygning og renovering fandt sted igen i 1978. Herløv Kro fik nu tilnavnet "Hotel" og 8 nye flotte hotel værelser.

Ombygning i 1986

​I takt med at industrien i lokalområdet voksede, kunne kroejeren, Ejner Honore, se at der måtte være behov for flere værelser. Derfor besluttede man, at kroens "Blå sal" skulle gøre plads til nye værelser. Efter en stor ombygning og renovering havde kroen nu i alt 24 værelser, restaurant og to selskabslokaler samt en krostue.

Ombygningen i 2000

​Industrien voksede stadig i vores område, og Herlev var nu nærmest smeltet sammen med nabokommunerne. Vi har fået bro mellem Sjælland og Fyn og mellem Sverige og Danmark. Alt dette gjorde, at der endnu engang var grundlag for at ud- og ombygge Herløv Kro Hotel til det omfang, vi har i dag. April 2000, stod i alt 56 værelser i tre etager, og ny reception med indgang direkte fra parkeringspladsen, klar til genåbning.

I dag er Herlev en hyggelig provinshandelsby med den gamle kro, gågaden og gadekæret i centrum. Byen er, ved hjælp af moderne transportmidler, rykket tættere på København. Derfor vælger både forretningsfolk og turister Herløv Kro Hotel når de ønsker at bo i fredelige omgivelser, tæt på landets hovedstad.

Kirken i Herlev

Fra gammel tid har man sagt:

"Hvor Gud lagde en kirke

lagde fanden en kro

-således også i Herlev"

Så når De har fundet Herlev's smukke gamle kirke i bymidten, har de også fundet Herløv Kro Hotel!​​

Åbningstider​

Restaurant Leslie​​

​Mandag - lørdag​

17.30 - 23.00​​

Køkkenet lukker

Bordbestilling anbefales

21.30

Søndag + helligdage

Lukket

 

Søndagsbrunch

 

9.00 - 11.30

​nydes sammen med hotellets gæster mod forudbestilling for maksimum 12 personer. ​Bordreservation  nødvendig.

Brunch for mere end 20 personer, læs om brunchselskab her »​ 

​Reception / Hotel

Åben for alle forespørgsler:​

​Mandag - torsdag​

6.30 - 22.00

Fredag

6.30 - 21.00

Lørdag

7.00 - 21.00​​

Søndag

7.00 - 22.00​​

Kontakt os venligst på forhånd ved ankomst uden for receptionens åbningstid.

Så er der igen smørrebrød og lækre frokostretter i Caféen
Glæd jer igen til traditionelt dansk smørrebrød, lækre frokostretter og hjemmebagt kage. ​​Pariserbøf eller ​Stjerneskud ​95,- kr. Tilbydes fra kl. 12.00 – 15.00 ​Kaffe/te med hjemmelavet lagkage 65,- kr.​
Læs hele nyheden
International Pandekagedag 28. februar 2017
Den internationale pandekagedag 2017 er slut! Det har været en super hyggelig og dejlig dag. Tak til alle jer mange gæster der var med på spøgen. Se resultatet af pandekagedysten mellem elever og mester her.
Læs hele nyheden

​Herløv Kro Hotel A/S

CVR: 31361958​

Herlev Torv 9-11, 2730 Herlev